Læskende, lækker iskaffe

Genial guacamole

Hvis tiden er knap og sulten ikke er stor, så er det oftest at jeg ender med at bikse nogle lækre nachos sammen – men vi ved jo alle, at nachos ikke er halvt så gode, hvis man ikke har noget godt at dyppe dem i. Så dyppelse skal der til! Herhjemme kører vi klassikeren med salsa, creme fraiche og guacamole. Salsaen tager vi gerne købt, men guacamolen er altid hjemmelavet! Og nu får I mit bud på den lækreste guacamole som passer perfekt til nachos, tortillas med fyld eller blot en sandwich eller salat – og så tager den kun få minutter at bikse sammen.

 

Genial guacamole

2-3 personer

Tilb. 3 minutter

 

2 store eller 3 små avocadoer

1-2 fed hvidløg

Saften fra 1/2-1 lime

1 stor spsk. creme fraiche

Salt

2-3 tsk. stødt koriander

2-3 tsk. jalapenossauce (kan udelades)

 

Fremgangsmåde

  • Skær dine avocadoer over på midten, fjern stenen og kom indholdet ned i en skål.
  • Mos nu dine avocadoer til de har den ønskede konsistens – jeg elsker, at de er lidt grove i det.
  • Riv eller pres dine hvidløg ned til avocadoen.
  • Tilsæt nu de resterende ingredienser, rør massen sammen og smag det til.
  • Så er der serveret!

 

TIP:
  • Tilsæt evt. frisk chili eller jalapenos for at give din guacamole noget ekstra styrke.
  • Tilsæt evt. også finthakket tomat og rødløg for noget mere tekstur.
  • Jeg synes uden tvivl, at guacamole skal spises på dagen, da det hurtigt mister farve og bliver brunligt.

1 Kommentar

Skriv endelig en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læskende, lækker iskaffe