Smækker lækker club sandwich m. pandestegte kartofler

Det er smørret der gør det – hjemmelavet smør

Er tiden knap og pengene små, men du vil gerne gøre lidt ekstra uden af det, når gæsterne kommer? Eller er du bare vild med at have lidt ekstra lækkerier stående i køleskabet? Ja, så læs med!
Jeg kender til begge af de ovenstående scenarier, og en af mine løsninger til disse er noget hjemmelavet smør. Det kræver kun 2 ingredienser, enormt lidt tid og meget lidt arbejde!

 

Hjemmelavet smør

Tilb. 15 minutter

 

Hjemmelavet smør

250 ml piskefløde

Salt

 

Fremgangsmåde

  • Kom dit fløde ned i en skål og find en elpisker frem. Du kan også bruge en røremaskine.
  • Pisk dit fløde ved høj hastighed indtil det begynder at skille, hvor der så vil ligge små smørklumper og valle i bunden af skålen. Denne proces tager omkring 7 minutter – måske kortere eller længere tid afhængigt af hvilket apparat du bruger.
  • Find nu en anden skål frem og sæt en si over, hvor du så hælder indholdet fra den anden skål oveni. Således har du skilt smørret fra vallen.
  • Ælt nu smørret forsigtigt over sien med en ske for at få det sidste valle ud af smørret – pres ikke for hårdt så smørret bliver presset igennem sien. Dup evt. smørret med noget køkkenrulle til sidst.
  • Kom nu smørret ned i en skål/beholder og kom et nip salt derned og rør rundt med en ske. Hav evt. lidt knækbrød klar på sidelinjen og smag til, så du ikke pludselig står med en uspiselig smør som er alt for saltet.
  • Dit smør er nu færdigt! Kom det i en beholder og hold det i køleskabet.

 

TIP: 

  • Du kan altid krydre dit smør med noget revet hvidløg eller andre krydderurter (eksempelvis persille), hvis det skal være ekstra lækkert.
  • Vallen kan gemmes til bagning, så hvis du planlægger at lave en omgang boller senere samme dag, gem da vallen fra smørret.
  • Denne portion er ikke særligt stor, men perfekt hvis man bare er et par stykker sammen. Hvis man er en større flok kan man med fordel fordoble portionen og bruge samme fremgangsmåde.

 

2 kommentarer

  • Peter Knudsen

    Det skal prøves 😍😻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laekkerier

      Jeg kan lave en laktosefri version til jer og tage med ud en dag

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv endelig en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smækker lækker club sandwich m. pandestegte kartofler