Det er smørret der gør det - hjemmelavet smør

Søde og syrlige syltede agurker


Syltede sager er noget af lækreste tilbehør i min verden, og jeg kan på ingen måde få nok. Elsker at det både er sødt, syrligt og sprødt på samme tid – og så kan man tilmed sylte enormt mange forskellige ting og komme dem i mange forskellige retter. Blandt syltede ting er en af mine absolutte favoritter selvfølgelig de klassiske syltede agurker. Her kommer mit bud på hvordan man laver de lækreste syltede agurker som både er søde og syrlige. 😊 Det er meget individuelt hvor søde folk synes, at agurkerne skal være, så jeg vil anbefale at man smager sig frem.

 

Syltede agurker

Forb. 2 minutter

Tilb. 5-7 minutter

 

1 agurk

1 dl æblecider eddike (alm. lagereddike kan også erstatte dette)

1 dl lagereddike

0,5 vand

1 dl sukker

0,5-1 tsk salt

0,5 tsk tørret chili (kan undlades)

1-2 tsk peberkorn (jeg brugte 1 tsk rosa og 1 tsk blandingskorn)

Evt. Dild eller laurbærblade

 

Fremgangsmåde

  • Vask din agurk og skær den så ud i tynde skiver, enten med en skarp køkkenkniv eller et mandolinjern.
  • Kom agurkerne ned i et skoldet glas med låg.
  • Find nu en lille gryde frem og kom nu alle de resterende ingredienser i gryden og bring det i let kog. Rør jævnligt rundt indtil at salt og sukker er opløst – tager 1-2 minutter. Sluk nu for varmen og smag lagen til. Når lagen har den ønskede smag, hæld så denne ud over agurkerne. Luk nu glasset til og sæt agurkerne på køl.
  • Du har nu lavet syltede agurker. Jo længere tid de står, desto bedre – jeg synes personligt selv, at de skal stå nogle timer før, at de er klar til at blive spist, men det er endnu bedre, hvis de er lavet dagen før.

 

TIP: 

  • For at skynde processen med at få møre agurker kan man med fordel komme agurkerne ned i en skål, kværne salt ud over dem og lade dem trække i 20-30 minutter. På de måde udskilles der vand fra agurker og de bliver derfor hurtigere møre. Klem nu vandet ud af dem og kom dem i sylteglasset. Så kan de  spises efter 1 times tid.
  • Denne syltelage passer også perfekt til syltede rødløg og asier, hvis det er.

2 kommentarer

Skriv endelig en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er smørret der gør det - hjemmelavet smør