Klassisk kartoffel porre suppe
Efteråret er over os og kulden står for døren. Det står synonymt med suppevejr hjemme hos os, og forleden fik jeg bikset den lækreste kartoffel porre suppe sammen. Det er en klassiker som hverken tager lang tid eller kræver, at man er en haj i et køkkenet. What’s not to like?
Kartoffel porre suppe
6 personer
Forb. 5 minutter
Tilb. 30-40 minutter
Suppen
1 kg kartofler skåret i små tern
3-4 porre skåret i tynde ringe
2 rødløg skåret fint
3-4 fed presset hvidløg
3 stk hønsebouillionterninger
250 ml fløde
Vand
Olie
Salt
Peber
Tilbehør
2-3 hvidløgsflutes
Creme fraiche (En almindelig bøtte er mere end nok)
2 pakker bacontern
Fremgangsmåde
- Sautér løg, hvidløg, kartofler og porre i en stor gryde på middel-høj varme i en gryde med olie.
- Når grøntsagerne er blevet blanke og en smule møre, fyld der vand i gryden, så alle grøntsagerne er dækkede.
- Tilsæt nu 3 stk hønsebouillon ned i en gryden og bring det i kog.
- Når kartoflerne er helt møre, ca. efter 15-20 minutter, skru blusset ned på lav varme og stavblend hele herligheden til en homogen masse.
- Tilsæt nu fløde og evt. lidt mere vand, hvis konsistensen er for tyk.
- Smag til med salt og peber.
- Server suppen med bacontern, creme fraiche og hvidløgsflutes.
TIP:
- Server evt. en smule friskrevet rødbede ovenpå suppen, det giver en rigtig god knasende fornemmelse til den ellers cremede suppe.
- For mere friskhed pynt med persille eller en anden krydderurt af eget valg.
Ingen kommentarer endnu