Mægtig mayonnaise på 1 minut

Smækker lækker club sandwich m. pandestegte kartofler

 

En rigtig caféklassiker og tilmed supernemt at lave derhjemme! Denne omgang består af en klassisk club sandwich, pandestegte kartofler og en hjemmelavet mayonnaise (Opskriften denne finder du her). Det kræver en smule tid i køkkenet – MEN det er absolut det hele værd, og man føler næsten at man har på café, når man har sat sig ved bordet og skal til at spise. 🙂

 

Smækker lækker club sandwich m. pandestegte kartofler

5 personer

Forb. 15 min

Tilb. ca. 45 min

 

Clubsandwichen

2 pakker kyllingebryst a 450 gram

2 pakker bacon

5 æg (kan udelades)

10 stykker toastbrød

Et stort hjertesalatshoved

Grønt efter eget valg – jeg synes tomater og agurk fungerer godt

1 stort rødløg

Karrydressing – jeg elsker karrydressingen fra Rema 1000

Paprika (eller krydderi efter eget valg)

Salt

Olie

Lidt vand

Mayonnaise (kan udelades)

 

Pandestegte kartofler

1-1,3 kg små kartofler – vi brugte nye, danske

Olie

Ca. 100 gram smør

Salt

 

Fremgangsmåde

  • Skru din ovn op på ca. 200 grader
  • Pak nu din kylling ud. Tag så en frysepose og kom en god sjat olie ned i bunden. Tilføj nu salt og paprika (eller et andet krydderi), som du vil krydre kyllingen med. Kom nu kyllingen ned i posen og luk den til. Fordel nu kyllingen rundt i posen så alt kylling får olie og krydderi på sig. Lad nu posen med kylling stå lidt.
  • Steg nu din bacon på en pande. Jeg plejer at stege det ved middel til høj varme indtil det er gyldent på hver side. Når baconen er som du ønsker, tag en tallerken med fedtsugende papir på og læg din bacon ovenpå.
    • TIP: Gør ikke panden ren, gem den til, at du skal stege kartofler.
  • Pak nu dine kartofler ud og vask dem under rindende kold vand. Find så en gryde frem, fyld den med koldt vand og salt. Skær nu dine kartofler over i halve – de helt små behøver ikke at blive skåret over. Kom kartoflerne ned i gryden.
  • Sæt nu dine kartofler over til at koge. Når det begynder at koge, sæt en alarm til 10 minutter.
  • Så snart dine kartofler er blevet sat over, find et ildfast fad og kom en smule vand i bunden, det skal blot lige dække den. Kom nu din kylling i det ildfaste fad og kom det i ovnen. Kylling skal ca. have 20-25 minutter fra nu. Hold eventuelt øje med kødet hen ad vejen. Det skal have en flot gylden overflade.
  • Begynd nu at skære dine grøntsager ud og stil så disse til side.
  • Nu skulle dine kartofler ca. være færdige. Hæld vandet fra dem.
  • Tag din pande med baconfedt frem og tilsæt en god sjat olie. Der skal ca. være en 0,5-1 cm i bunden af gryden. Tilsæt herefter smør og skru panden op på høj varme. Lad smørret smelte og hæld så kartoflerne derned.
    • TIP: Hvis panden ikke er stor nok og kartofler derfor ligger for meget oveni hinanden, tag nogle af kartoflerne op og lade dem stege med efter ca. 7 minutter.
  • Nu skal dine kartofler så igang med at stege i olie og smør i ca. 15 minutter. De skulle gerne begynde at tage farve efter nogle minutter. Husk at røre rundt med jævne mellemrum, og skru enten op eller ned afhængigt af hvorledes kartoflerne reagerer.
  • Når dine kartofler har fået en god farve, skru ned på en lav varme.
  • Din kylling burde nu være færdig, så tag denne ud og tag kyllingen ud og dæk fadet med sølvpapir.
  • Nu skal der ristes brød. Dette kan gøre på en brødrister eller i ovnen afhængigt af hvad man har til rådighed.
    • TIP 1: Toastbrødet kan med fordel ristet på forhånd, så man ikke skal stå med det til sidst, hvor der er flere varme elementer i spil. Så vil toastbrødet dog ikke varmt til servering.
    • TIP 2: Du kan med fordel, når toastbrødet er blevet ristet og stadig er varmt, stille to stykker toastbrød op mod hinanden, som når der bygges en kortspilspyramide. På den måde forbliver brødet sprødt på begge sider.
  • Tag nu dine kartofler op i en skål, hvor de kan holde sig varme – husk at salte dem. Forsøg så vidt muligt ikke at tage olie/smørblanding med op.
    • TIP: Hvis kartoflerne fortsat kan klare noget mere farve, lad dem stege videre ved lav varme og tag dem så op, når alt andet er færdigt.
  •  Skær nu dit kyllingebryst ud fra den smalle side, så du får nogle små buttede stykker kylling. Stykkerne skal ikke være for smalle, men heller ikke for tykke, så sandwichen bliver svær at lukke.
  • Tag nu en pande frem, hæld lidt olie ud og skru op på middel varme. Når panden er varm klækkes æggene ud og så skal der laves spejlæg.
  • Nu skal der samles sandwich. Jeg gjorde det i følgende rækkefølge:
    • Dressing på begge stykker brød (man kan også tilføje mayonnaise)
    • Salat
    • Kylling
    • Tomat og løg
    • Bacon
    • Brød
    • Spejlæg
  • Tilføj nu nogle lækre (og meget varme) kartofler og noget hjemmelavet mayonnaise til din tallerken.
  • Sådan! Så er der lækker, hjemmelavet ‘cafémad’.

2 kommentarer

  • kroghknudsen@icloud.com

    Det var sååååå lækkert 🌹

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laekkerier

      Det var gooodt. Jeg var også selv meget tilfreds! Jeg må komme ud og lave mad snart igen. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv endelig en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mægtig mayonnaise på 1 minut