Brændende kærlighed forklædt i ost

Brandgod og billedskøn bolognese

Skal det være nemt, lækkert og noget som næsten alle kan lide? Ja, så tyer næsten de fleste til en god omgang bolognese; eller blot kødsovs, som mange også kalder det. Vi gør det samme herhjemme, og nu vil jeg gerne byde ind med mit bud på en bolognese.

Denne opskrift indeholder lige så mange grøntsager som kød, hvilket giver en god fylde. Vi er to voksne herhjemme (en mand og en kvinde), og når vi laver en portion har vi altid til to dage, og engang i mellem til en frokost portion til den ene af os. Jeg synes dog, at det er svært at bedømme hvor langt portionen vil række for andre familier, da nogle foretrækker meget kød og sovs, mens andre er mere til pasta. Derfor er dette blot vejledende, og man kan altid regulere som man synes. 🙂

 

Brandgod og billedskøn bolognese

4 personer

Forb. 15-20 minutter

Tilb. min. 1 time, helst 2-3 timer

 

Bolognesen

4-5 store gulerødder

2 små eller 1 stort rødløg

3-4 hvidløg

500 gram oksekød – jeg foretrækker det med en høj fedtprocent

1 dåse tomatpure

1 dåse hakkede/flåede tomater

2-3 dl rødvin (kan udelades)

1-2 spsk. mørk balsamico

Frisk basilikum

Tørret eller frisk timian

Napolitana krydderi (Kan købes i Tiger og Normal)

Salt

Olie til stegning

Vand

 

Tilbehør

400 gram pasta – vi foretrækker spaghetti eller penne herhjemme

Parmesanost – vi lader den stå som blok og så kan man selv rive det over retten, så kan man let tilpasse mængden af ost til sin egen portion.

 

Fremgangsmåde
  • Hak løg fint og fortsæt så til gulerødder, som skæres i små tern.
    • TIP: Hvis nogen i husholdningen ikke er til grove grøntsager kan de med fordel hakkes i en minihakker eller lignende, så de bliver til mikroskopiske tern. Når de først har hygget sig i gryden i timevis er de ikke til at se.
  • Hæld olie i en gryde og bring varmen op på middel. Når gryden er blevet varm kommes grøntsagerne deri, og varmen skrues en smule ned. Der lægges nu låg på, og lad grøntsagerne simre i ca. 5-7, så de er blevet en smule møre – dog stadig med bid i gulerødderne, medmindre de er blevet hakket meget fint.
  • Afhængigt af om du har en stor eller mindre gryde, gør følgende:
    • Mindre gryde: Tag nu grøntsagerne op i en skål og tilsæt kødet i gryden. Lad det brune og tilsæt så tomatpure, så det kan riste af. Herefter tilsættes rødvinen og lad det koge ind.
    • Stor gryde: Tilsæt nu kødet og lad det brune. Tilsæt så tomatpure, så det kan riste af. Herefter tilsættes rødvinen og lad det så koge ind.
    • Forklaring: Hvis gryden ikke er synderligt stor vil det være svært at brune kødet og røre rundt, når der også er mange grøntsager i.
  • Tilsæt nu de hakkede/flåede tomater til gryden. Fyld nu den tomme dåse op med vand og hæld det op i gryden til resten af sovsen. Rør nu rundt.
  • Find nu din hvidløgspresser eller rivejern frem og riv/pres hvidløget ned i sovsen.
  • Pluk din basilikum, vask dem og kom dem ned i sovsen og tilsæt herefter balsamico, din ønskede mængde af krydderier samt salt. Rør nu rundt igen.
  • Lad nu din bolognese simre på lav varme i minimum 1 time, meget gerne flere timer. Husk at røre rundt engang i mellem, og smag gerne til hen ad vejen.
  • Når sulten melder sig, sæt så din pasta over og følg anvisningen på dennes pakke.
  • Voilá – du er nu klar til at spise. Husk en masse friskrevet parmesan, og du kan med fordel drysse frisk basilikum på toppen.

 

 

 

2 kommentarer

  • Lene

    Pastaen ser mega lækker ud . Hvad er det for et mærke? Det ser ud som om den er firkantet ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laekkerier

      Hej Lene,

      Tusind tak! Det er faktisk bare en helt almindelig, billig spaghetti fra enten Lidl eller Rema 1000. 🙂 Jeg elsker dog også at købe frisk pasta og få til – de er nemlig mere firkantede og flade. Der synes jeg også, at både Rema og Lidl har nogle gode kandidater.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv endelig en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brændende kærlighed forklædt i ost